En masse nye biler

udgivet i: Nyheder | 0
Modelbilhobbyen tager efterhånden både en del tid (herunder også fotografering) og volumen.
Den nye stak biler (og en enkelt traktor), resulterede også i køb af 2 nye reoler 🙂

Diorama-byggeriet tager også både tid og plads.
Der er desværre ikke sket så meget på den front, men lidt har jeg da fået lavet.

Når man fotograferer bilerne, kommer man jo ret tæt på detaljerne.
Som jeg før har nævnt, bliver støv m.v. meget synligt.
Nogle biler bliver leveret pakket ind i flamingo – det er ikke nogen god kombination, for flamingostykkerne klæber sig til alt.
Også denne gang opdagede jeg først i redigeringen af billederne, at der fx var noget plastikfnuller ved et af dækkene på en af bilerne, men jeg er blevet bedre til at sørge for at få fjernet støv m.v. fra underlag, imellem fotografering af hver bil.

Ved fotograferingen kan man også nemt se kvalitetsforskel på de billige legetøjsbiler fra Maisto og lidt dyrere modeller (hvor der ofte står på pakken, at det ikke er legetøj).
Specielt detaljer omkring interiør og motor, men også m.h.t. finish og materialer generelt.
Heldigvis ses de små mangler og fejl ikke så meget, når bilen står på hylden 🙂

Blandt billederne siden sidst er en serie fra Nyhavn, da vi alle fire var i København for at spise lidt god mad.
Det blev også til en kanalrundfart.

(Hvis du vil se billederne i originalstørrelse, så klik på et billede).
(Du kan dernæst bruge piletasterne til at bladre imellem billederne).

Siden sidst

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.