Den Blå Planet

posted in: Nyheder | 0

Jeg hentede pigerne fra skole, da de havde fri. Efter at have sat den ældste af hjemme, tog den yngste og jeg til Den Blå Planet. Hun havde givet mig en tur dertil i fødselsdagsgave og da jeg har fri i disse dage, var det jo et fornuftigt tidspunkt.
Der var ikke så mange mennesker, så der var mulighed for at få taget nogle billeder. Det er dog ikke helt nemt, så nogle af billederne er mere med som dokumentation.
Stedet er absolut en tur værd. Oceanet er et kæmpe stort akvarium, som er 21 meter i dybden. Det indeholder 4 millioner liter havvand og huser bl.a. hajer og stimer af guldmakrel.
Jeg var lidt overrasket over, at der også var insekter, pattedyr, fugle og krybdyr. Specielt lunderne var en positiv ting – sjovt at være så tæt på dem.

Jeg optog lidt video med min telefon, som kan ses ved at klikke her: Video fra Den Blå Planet

Desværre var det et møgvejr, så jeg fik ikke fotograferet bygningen udefra – det har jeg så tilgode 🙂

(Hvis du vil se billederne i originalstørrelse, så klik på et billede).
(Du kan dernæst bruge piletasterne til at bladre imellem billederne).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.