Få øje på

posted in: Nyheder | 0

Torsdag kørte jeg til Køge Å for at kigge efter blåbåndet pragtvandnymfe. Jeg fik øje på en enkelt, men der kom også lidt andet på kortet.

Efterfølgende kørte jeg til Karlstrup Kalkgrav.
Jeg havde en forventning om, at der ikke ville være så mange mennesker der, da vejret og vandtemperaturen jo ikke var helt så strandturs-agtigt, men jeg tog fejl.
Der var propfyldt med biler. Hele vejen omkring vandet sad der grupper af enten unge, som spillede høj musik, familier på “skovtur” eller østeuropæere der fiskede og lavede bål.

I yderområdet var der mere fredeligt og jeg fandt efter nogen søgning en blåfugl. Når man først har fået øje på en, myldrer det pludselig med dem, så det var med at forsøge at begrænse sig i forhold til at få fyldt kortet op 🙂

Nede ved de små vandhuller kiggede jeg efter guldsmede, vandnymfer og padder. Der var ikke rigtig bid. Jeg tænkte, at støjen jo nok skræmte frøerne væk. De plejer at være ret hurtige til at komme i vandet, hvis der er den mindste bevægelse eller lyd. Så fik jeg øje på nogle stykker helt inde ved kanten – måske har de vænnet sig til støjniveauet.

En dejlig tur i forhold til vejret og udbytte, men jeg ærger mig over at en så dejlig lokation som Karlstrup Kalkgrav, er blevet til en stor camping/festplads.

Køge Å

(Hvis du vil se billederne i originalstørrelse, så klik på et billede).
(Du kan dernæst bruge piletasterne til at bladre imellem billederne).

Karlstrup Kalkgrav

Siden sidst

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.