Mange egern

posted in: Nyheder | 2

Jeg sad og kiggede ud af stuevinduet, da egernet kom springende fra mangnolien over i æbletræet og derfra til grantræet. Pludselig sprang det tilbage til æbletræet og sad lidt der, for så igen at springe over i grantræet. Kort tid efter gentog det øvelsen.

Jeg hentede kameraet, for at se om jeg kunne få et skud, når det nu var der så meget. Ved næste spring tilbage til æbletræet, havde det pludselig en forfølger – et andet egern, som lignede det første til forveksling. Sådan gik der noget tid, hvor de sprang frem og tilbage og nogle gange jagtede hinanden på jorden.

De fleste af fuglene havde forladt æbletræet p.g.a. de jagende egern, men en enkelt bogfinke blev siddende et stykke tid.

De var nu tilbage i grantræet og jeg kunne se, at de var på vej ned. Men i stedet for 2 var der nu 3! Det tredie egern var noget mørkere. Uden at jeg skal gøre mig klog på, om det var en han eller en hun, så vil jeg tro, at det var en hun, for de 2 andre så ud til at være meget interesseret i at jagte hinanden væk. Det ene så endda ud til at ville snuse det 3. egern bagi, mens det spiste nogle nødder fra foderkassen.

Det hele stoppede, lige så pludseligt som det startede, med at de alle tre sprang fra grantræet, over i æbletræet og videre over i magnolien for så at forsvinde ud af syne.

(klik på billedet for at se det i den originale størrelse)

2 Responses

  1. John

    Tak, Karen!
    Ja, det kunne der måske være noget om. Vi har tidligere set et mørkt og et rødbrunt egern løbe rundt om lærketræets stamme, men det lignedede mere en magtkamp end det i dag.
    De to rødbrune så ud til at lege, men var alligevel meget interesseret i det mørke, så jeg tror også godt, at det kan være en eller anden form for udvælgelse af partner.

  2. Karen

    Søde billeder John…
    Måske er det unger – sjældent at se de voksne egern så tæt sammen :0)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.