Egholm Museum og Himmelev Skov

posted in: Nyheder | 0

Torsdag var jeg på Egholm Museum.
Det var en fin oplevelse, men også lidt overvældende med så mange udstillede genstande.
Selvom jeg havde kamera med, tog jeg ikke nogen billeder, for det meste var bag montre og lysforholdene var ikke så gode.
Derudover er det ikke lige den slags motiver, der tiltaler mig.

Jeg var næsten alene på museet, men der var også 3 ældre mennesker på besøg.
De fik en rundvisning af ejeren af museet.
Jeg kunne ikke undgå at høre en fortælling om en særdeles grum tysker – Reinhard Heydrichs, som havde været med til at skabe koncentrationslejre.
De 3 ældre viste sig alle at være jøder, hvoraf 2 havde været i koncentrationslejr og den sidste var kommet til Sverige.

På vej hjem, kørte jeg til Himmelev Skov og gik en tur med kameraet.
Det var temmelig overskyet, så temperaturen var ikke så høj og det blæste lidt, hvorfor jeg ikke regnede med at se særlig mange sommerfugle.
Der var dog mange blåfugle og jeg fik 2 nye arter på kortet: guldhale og gulerodshalvmøl.

Alt i alt en dejlig tur.

(Hvis du vil se billederne i originalstørrelse, så klik på et billede).
(Du kan dernæst bruge piletasterne til at bladre imellem billederne).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.