Jeg foreslog Vallø Slotspark, selvom det jo mere er en park end en skov.
Det var der consensus omkring, så der tog vi til, bare os to.
Hun er stadigvæk utrolig opmærksom og får øje på ting, som jeg ikke ser – bl.a. de små grønne frøer, som ses nedenfor.
Ud over, at de var utrolig godt kamufleret i græsset, var frøerne ret glade for at være i hånden og ville nærmest ikke springe videre – formodentlig fordi vi havde dejligt varme hænder.
Tilsvarende opdagede hun en krumknivgræshoppe, da vi var hjemme ved hendes lejlighed.
Der var rigtig mange mosaikguldsmede, men for en gangs skyld, havde jeg efterladt kamera derhjemme.
Dermed ikke sagt, at jeg undlod at fotografere 😉 , men det blev “kun” med mobilen.
Ved en allé med kastanjetræer, tog jeg, tilbage i 2008, dette billede – et af mine yndlingsbilleder:
Vi talte om at lave et tilsvarende billede, men manglede en fjer.
Jeg mente ikke, at vi bare lige ville finde en, men Freja insisterede og fandt en meget lille fjer (måske mere et dun).
Det kom der dette billede ud af:
En dejlig tur i dejligt selskab og med fint vejr – god afslutning på arbejdsugen 🙂
(Hvis du vil se billederne i originalstørrelse, så klik på et billede).
(Du kan dernæst bruge piletasterne til at bladre imellem billederne).






Skriv et svar