Vallø Slot

posted in: Nyheder | 0

Pigerne er i sommerhus med mine svigerforældre, så fruen og jeg havde hele dagen for os selv. Vi startede med at sove  længe. Efter lidt morgenbrød, tog vi afsted mod Vallø Slot, hvor vi holdt bryllup for snart 15 år siden (altså ikke på slottet, men på kroen). På vejen stoppede vi lige for at få en softice. Vejret var ikke det bedste. Det var overskyet og så lidt ud til regn, men da vi kom til Vallø Slot, begyndte det at lysne.

Jeg havde valgt at tage mit 24-105mm objektiv på, hvilket viste sig at være et dårligt valg. Der var rigtig mange insekter og fugle samt en del andre motiver, som 105mm ikke rigtig var nok til, men det afholdte mig ikke fra at prøve. Formålet med turen var jo også, at vi kunne nyde hinandens selskab i fred og ro, så med det for øje, var fotografierne ikke det vigtigeste.

På vejen hjem fik vi købt ind til aftensmad – kalvemedalion med nye kartofler, bløde løg og serrano skinke. Alt i alt en dejlig dag i hyggens tegn 🙂

(klik på billedet for at se det i den originale størrelse)