Ved 15-tiden forsvandt skyerne og der var helt blå himmel, så jeg tog en tur ned til Lellinge Skov. Lige da jeg havde parkeret, fløj en fiskehejre forbi, men jeg havde ikke nået af få tændt kameraet. Der var ikke mange fugle i skoven. En træløber havde travlt rundt på flere træer, så den blev foreviget.
Efterfølgende tog jeg hen til Vittenbjerg, for at tage et par billeder af træet på skrænten. Her var der mange småfugle, som hoppede rundt inde i buskene. Nogle blåmejser spiste frø lidt tættere på.
Vi har p.t. ikke så mange småfugle i haven, men det skyldes muligvis at de skal krydse en mark, hvor der er i hundredevis af råger og krager. Alle andre fugle bliver drillet/chikaneret af dem. Jeg så flere musvåger, som skyndte sig uden om den store flok.
(klik på billedet for at se det i den originale størrelse)