Blåbåndet pragtvandnymfer og isfugl

posted in: Nyheder | 0

Søndag tog jeg en tur ned til Køge Å.
Det vrimlede med blåbåndet pragtvandnymfer i hundredevis.
Mange af dem forsøgte parring, men det så ud til, at hannen havde noget af en opgave og at hunnen ikke rigtig hjalp til, så flere af dem fik aldrig gennemført handlingen.

Jeg stødte på en mand, som luftede sin hund.
Han spurgte hvad jeg fotograferede og vi fik en længere sludder.
Han nævnte, at han havde set en isfugl oppe ved broen for nyligt.

Længere henne stoppede en kvindelig jogger og spurgte, om jeg fotograferede fugle, for hun havde lige set isfuglen.
Da hun var løbet videre, fandt jeg en lydfil med en isfugl frem på min telefon og afspillede den.
Umiddelbart efter kom der en isfugl for fuld knald flyvende 20-30 cm fra vandoverfladen lags åen.
Den satte sig desværre i et piletræ, hvor jeg ikke kunne få øje på den, hvorefter den begyndte af kalde.
Sådan fortsatte vi lidt, men jeg fik ikke mulighed for at tage et billede.

Jeg besluttede mig for at gå over på den anden side af åen, hvor der var lidt bedre udsyn.
Her var der en flagspætte, som var meget ivrig efter at få mig til at skrubbe af.
Jeg kunne høre ungerne kalde fra en hul stamme, men de kiggede ikke ud af hullet.

Lidt længere nede, over for hvor jeg havde set isfuglen, satte jeg igen gang i lydfilen.
Igen kom den flyvende i høj hastighed, men når den satte sig, kunne jeg ikke få øje på den 🙁

Efter noget tid gik jeg tilbage mod bilen.
Oppe ved parkeringspladsen kom fruen og yngstedatteren kørende.
De parkerede ved siden af min bil og vi talte lidt om vores forskellige oplevelser, da fruen fik øje på en rørhøg, som kom flyvende lige imod os.
Jeg skyndte mig at snuppe et par skud, men fik ikke tid til at indstille kameraet ordenligt, så det blev kun til lidt dokumentationsbilleder.

En virkelig dejlig tur, men jeg ærger mig over, at jeg ikke fik fotograferet isfuglen – jeg må prøve igen.

(Hvis du vil se billederne i originalstørrelse, så klik på et billede).
(Du kan dernæst bruge piletasterne til at bladre imellem billederne).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.