Magleskov leverede sommerfugle på det sædvanlige sted

udgivet i: Nyheder | 0

Lørdag tog jeg en tur i Magleskov, hvor der, på denne tid af sommeren, altid er gode muligheder for at finde sommerfugle.

Til at starte med var det flest hvidvinger og randøjer, som fløj rundt og havde for travlt til at blive fotograferet, men på mit sædvanlige sted, var hjortetrøsten ved at springe ud og dermed en del dagpåfugleøje, nældesommerfugle og kejserkåber.
En enkelt hvid admiral var der også, så det blev en dejlig tur 🙂

Der var også usædvanligt mange guldsmede i luften, både libeller og mosaik, men de havde stort set også alle for travlt med fangsten, til at lade sig fotografere.
Enkelte libeller satte sig kort, men blæsten gjorde det svært at få ordentligt fokus.
Det var også mest sommerfuglene, jeg var taget afsted for at finde, så guldsmedene må blive en anden gang.

(Hvis du vil se billederne i originalstørrelse, så klik på et billede).
(Du kan dernæst bruge piletasterne til at bladre imellem billederne).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.