Stevns og Vallø

udgivet i: Nyheder | 0
Søndag tog fruen, Sonja og jeg en køretur til Stevns og efterfølgende en gåtur i Vallø Slotspark.
Vejret var dejligt og der var masser af insekter i forhold til årstiden.
Specielt var der mange efterårsmosaikguldsmede og hedelibeller, som fløj rundt, parrede sig og lagde æg, men der var også svirrefluer og sommerfugle.
Jeg havde ikke helt forventet den slags motiver, så jeg havde ikke taget et af de større kameraer med og kunne derfor heller ikke komme helt så tæt på, som jeg gerne ville.
Det lykkedes dog at få nogle skud og også af en efterårsmosaikguldsmed i luften 🙂

En del af søerne i parken er desværre meget lavvandede og der er meget mudder/slam så tidligere tiders gode spejlinger af hængepil m.v. blev ikke til noget.
Til gengæld var en af svanerne særdeles villig til at blive fotograferet – jeg tror, at den forventede, at jeg fodrede den 🙂

(Hvis du vil se billederne i originalstørrelse, så klik på et billede).
(Du kan dernæst bruge piletasterne til at bladre imellem billederne).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.