Anemoner, frøer, fugle og sommerfugle i dejligt vejr

udgivet i: Nyheder | 0
Oven på de sidste par dages kolde og grå vejr, var det fantastisk dejligt og varmt i dag.
Jeg besluttede derfor at tage en tur til Allindelille Fredskov.

Der var godt gang i anemonerne. Mange af de blå var faktisk ved at være færdige, mens de hvide var få og på vej.

Der var også godt gang i fuglelivet.
Jeg fotograferede kun en spætmejse, men var også lige ved at få en halemejse med. Da jeg var nået tilbage til bilen, sad der en et par meter fra mig, men jeg var ikke hurtig nok med kameraet.

Jeg så også frøer – faktisk hørte jeg dem først, når de sprang rundt i de tørre blade.

Sommerfugle og andre insekter var der også gang i – specielt bier og citronsommerfugle, men jeg fik kun skudt en enkelt nældens takvinge.

Der var mange andre, som brugte skoven i dag og i lidt større forsamlinger, end jeg troede var tilladt, men jeg kunne heldigvis holde fornuftig afstand til dem.

På vejen hjem stoppede jeg ved Kværkeby Fuglereservat og gik en runde.
Det var lidt tyndt med udvalget, men jeg faldt i snak med en af de andre fotografer og havde en hyggelig tur.

Alt i alt en dejlig dag med masser af skridt og positiv energi.

(Hvis du vil se billederne i originalstørrelse, så klik på et billede).
(Du kan dernæst bruge piletasterne til at bladre imellem billederne).

Siden sidst

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.