Vild med (næsten) vilje

udgivet i: Nyheder | 0
Vi har undladt at klippe græsset på et mindre stykke i haven, som vi håbede blev lidt mere vildt og gav bedre vilkår for insekter m.v.
Planen virker kun delvist – lige nu er der mest højt græs, men forhåbentlig når vi at få sået nogle vilde blomster inden næste sæson, så det kan blive til en lille blomstermark.

Til gengæld har vi i resten af haven ikke fået slået græs i et par uger. P.g.a. varmen er det ikke græsset, men “ukrudt” der gror, hvilket har medført, at der i den del af haven, som ikke ligger i skygge, nu er masser af gule blomster.
Når vi har haft tid og mulighed for at slå det, har det regnet, så det blev vild med (næsten) vilje.

Insekterne elsker blomsterne – der har aldrig været så mange sommerfugle i haven.
Selvfølgelig er sværmen af tidselsommerfugle i år medvirkende til det dejlige skue. Bier og svirrefluer er også godt igang 🙂
Ved middagstid fik jeg lige skudt et par skud, som kan ses nedenfor.
Jeg holder med insekterne, men fruen og naboerne, ser vist gerne, at “græsset” snart bliver slået.

Til aften var vi i øvrigt alle fire i biografen og se Yesterday – den kan godt anbefales.

(Hvis du vil se billederne i originalstørrelse, så klik på et billede).
(Du kan dernæst bruge piletasterne til at bladre imellem billederne).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.