Sommerfugletur

udgivet i: Nyheder | 0

Så blev tiden og ikke mindst vejret (dog lidt meget blæst) til en tur efter sommerfugle.

Først kørte jeg til Himmelev Skov.
Det vrimlede med kålsommerfugle og der var også mange blåfugle. En enkelt vejrandøje stødte jeg på – den art har jeg ikke set før i det område.
Blæsten var lidt af en udfordring i forhold til fotografering, så jeg kørte videre til Magleskov.

Det var en lidt kedelig omgang i Magleskov til at starte med. Der var overskyet, så sommerfuglene trak op i træerne.
Lidt efter lidt kom der dog blå himmel og solen tittede frem. Så var der pludselig fuld gang i kejserkåbe, dagpåfugleøje, admiral og kålsommerfugle 🙂
På vejen tilbage til bilen var der en masse efterårs-mosaikguldsmede, som fløj frem og tilbage over grusvejen mellem træerne. Heldigvis var der også en enkelt, som valgte at sætte sig ned, så jeg kunne få et par billeder.

Alt i alt en dejlig tur med masser af dejlig natur 🙂

Himmelev Skov

(Hvis du vil se billederne i originalstørrelse, så klik på et billede).
(Du kan dernæst bruge piletasterne til at bladre imellem billederne).

Magleskov

Siden sidst

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.