Biler og tålmodighed

posted in: Nyheder | 0
Så kom jeg op over 20.000 billeder på johns.fotosted.dk 🙂

Denne gang er det biler, der igen er på programmet.
5 af de 12 nye er faktisk fra 1967 og en slags fødselsdagsgave fra mig selv 😀

Jeg fotograferer primært modelbilerne håndholdt.
Det er egentlig ikke den bedste metode, men dovenskab i forhold til at sætte stativ op m.v.
Det har også en indflydelse på kvaliteten.
Specielt denne gang var min tålmodighed ikke til at få holdt kameraet stille nok, så flere skud af samme opstilling, med fokus forskellige steder, var ikke helt fra samme position.
Det betyder, at den efterfølgende håndtering i photoshop, ikke fik det ønskede resultat.
Men heldigvis var de ikke alle ubrugelige 🙂

Da jeg købte fototelt, havde jeg ikke forestillet mig, at jeg skulle fotografere lastbiler, men nu har jeg anskaffet mig både en truck og en brandbil.
De var begge for store til teltet, så jeg har måttet tage 2 billeder – 1 af forenden og 1 af bagenden.
Det skal jeg have fundet en anden løsning på, selvom jeg nu ikke regner med, at jeg skal have flere lastbiler.
Når min diorama-garage bliver færdig, kan de nok være med 🙂

(Hvis du vil se billederne i originalstørrelse, så klik på et billede).
(Du kan dernæst bruge piletasterne til at bladre imellem billederne).

Siden sidst

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.