Vi har hele efteråret og vinteren haft en puppe siddende på et af vores stuevinduer.
Egentlig troede jeg den måske var død, men da jeg kom hjem fra arbejde i dag, så jeg en lille kålsommerfugl sidde på et af vinduerne på terrassen og troede, at den var kommet ud af puppen.
Det viste sig ikke at være tilfældet. Da jeg kiggede på pubben, gav den pludselig et lille vrik med halen. Jeg ventede lidt, for at se om der skete noget, men tålmodigheden rakte ikke så langt.
Et par timer senere kiggede jeg hen på vinduet. Ikke langt fra puppen sad der en lille kålsommerfugl og denne gang var det den fra puppen.
Via dette link er en lille video med vrikket 🙂
Det blæser jo en del i dag, så jeg hjalp den over i læ på terrassen, hvor den kunne komme mere til hægterne – vingerne var ikke meget værd til at starte med.
Der er i øvrigt kommet rigtig gang i haven efter et par dejlige sommervarme dage. Balkan anemonerne, magnolien m.v. er sprunget ud. En dejlig tid vi går ind i.
(Hvis du vil se billederne i originalstørrelse, så klik på et billede).
(Du kan dernæst bruge piletasterne til at bladre imellem billederne).
Skriv et svar