Fruen og jeg kørte en tur i det dejlige vejr. Vi stoppede og gik en tur i Allindelille Fredskov, så der blev også taget nogle billeder, men ellers var det udsigt fra bilen 🙂
Jeg havde egentlig forventet at se en masse padder, men vi fandt kun et dødt eksemplar med en masse æg og ådselbiller igang med at fortære den. En enkelt snog blev det også til, men den var hurtigt væk.
Jeg fik set citronsommerfugl, aurora han, lille kålsommerfugl og dagpåfugleøje samt et par stykker, som jeg ikke nåede at identificere. Fælles for dem alle var, at de fløj hurtigt forbi eller væk, så det blev ikke til billeder af sommerfugle.
Hjemme er der stadigvæk gang i fuglene. I dag var der besøg af grønsisken – det er rigtig lang tid siden, jeg har set dem her sidst. Et stillits par var her også – jeg tror, at de har redde i nærheden.
(Hvis du vil se billederne i originalstørrelse, så klik på et billede).
(Du kan dernæst bruge piletasterne til at bladre imellem billederne).
Siden sidst
Skriv et svar