Blæsevejr

posted in: Nyheder | 0

Jeg kørte en tur uden egentlig at have et specifikt formål. Da jeg havde været omkring Munkholmbroen og fået en is, blev jeg enig med mig selv om, at Allindelille Fredskov skulle have et besøg.
Der er stadigvæk en del hvide anemoner tilbage, men de blå er næsten væk. Vorterod, krat-viol, almindelig lungeurt, skovsyre og kodrivere så jeg også.

Ca. 10 meter fra mig, fik jeg øje på en stor flagspætte, som var optaget af at finde føde – den så mig overhovedet ikke. Min 28mm macro linse, var så ikke det bedste valg, men til blomsterne fungerede det jo fint. Eneste lille hage var blæsten, som fik selv de helt jordnære ting til at baske rundt, hvilket også kan ses på billederne.

Jeg fik også set min første humleflue i år, men den ville ikke fotograferes.

(Hvis du vil se billederne i originalstørrelse, så klik på et billede).
(Du kan dernæst bruge piletasterne til at bladre imellem billederne).

Siden sidst

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.