Skovtur

posted in: Nyheder | 0

Det dejlige vejr lokkede mig en tur i Allindelille Fredskov – en dejlig og smuk tur.

Læg i øvrigt mærke til, at der gemmer sig et ansigt i træerne, på nogle af billederne – jeg gætter på en skovtrold eller måske en ente 😉

Da jeg kom tilbage til bilen, manglede jeg pludselig min telefon. Jeg rodede alle lommer igennem og kiggede grundigt i bilen, men den var væk 🙁
Jeg låste straks bilen og gik tilbage for at lede. Da jeg sidst brugte telefonen (lidt google), var der ca. 1/3 af turen tilbage, så jeg behøvede heldigvis ikke at gå hele ruten tilbage. Desværre fandt jeg den ikke, hverken på vej ud eller tilbage.
Jeg tænkte, at den måske var faldet ud af lommen på min jakke og var røget ind under bilen. Derfor bakkede jeg nogle meter tilbage. Bilen var stadigvæk igang og døren stod åben, da jeg gik ud for at kigge. Pludselig hørte jeg lyden i højtalerne, at telefonen var parret med bilen – altså måtte den være inden for en radius på ca. 10 meter fra bilen.
Jeg ringede til Louise v.h.a. bilens håndfri sæt, for at hun kunne ringe tilbage og jeg ville kunne høre, hvor telefonen gemte sig. Jeg drejede mig lidt rundt og fik øje på telefonen. Den må være fløjet ud af jakkens inderlomme, da jeg smed jakken ind i bilen og lå nu ovre ved højre bagdør 😀

(Hvis du vil se billederne i originalstørrelse, så klik på et billede).
(Du kan dernæst bruge piletasterne til at bladre imellem billederne).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.