Skov- og strandtur

posted in: Nyheder | 0

Det smukke vejr lokkede, så sammen med yngstebarnet og fotoassistenten i en og samme person 🙂 gik turen til Allindelille Fredskov.
Fokus, ud over hyggen, var på blomster, insekter, padder og krybdyr.

Sidste år ved denne tid, var jeg også i Allindelille Fredskov, hvor det myldrede med tudser. Denne gang så vi kun 1, men der var masser af tudseæg i vandkanten omkring søen.

På stien ved søen, hørte vi noget raslen i bladene omkring en træstub. Det viste sig at være et par snoge.

Sommerfugle, bier, humlefluer m.v. så vi også en del af og naturligvis var der masser af blomster.

Efterfølgende kørte vi til Trylleskoven, hvor fokus var på sommerfugle og nikkende kobjælder.
Der var nogle få sommerfugle og enkelte nikkende kobjælder, men de var ikke kommet så langt med blomstringen.

Alt i alt en dejlig og hyggelig tur med gode oplevelser og en del billeder til samlingen, som nu er på over 14.000! 🙂

Allindelille Fredskov

(Hvis du vil se billederne i originalstørrelse, så klik på et billede).
(Du kan dernæst bruge piletasterne til at bladre imellem billederne).

Trylleskoven

Siden sidst

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.