Endelig

posted in: Nyheder | 0

Endelig blev det sommer, ville nogen nok mene – personligt er jeg til lidt køligere vejr, men endelig var der en del sommerfugle 🙂

Jeg tog en kort tur til Trylleskoven og Karlstrup Kalkgrav i morges. Begge steder var der mange græsrandøjer, men i Trylleskoven fik jeg også set både argusblåfugl (jeg havde glemt, at de var så små 🙂 ) samt pimpinelle-køllesværmere, som begge er forholdsvis sjældne.

Efterfølgende en tur til bageren efter morgenbrød, en tur til blomsterhandleren efter en blomst til fruen i anledning af vores 17 års bryllupsdag.

Resten af dagen og aftenen blev holdt i amerikansk stil sammen med gode venner. Der blev spist grillmad med coleslaw og bean salad, drukket amerikansk vin og øl samt spist forskellige pies. Underholdningen bestod bÃ¥de af sang (bla. den amerikanske nationalhymne), premiereoplæsning af en amerikansk bog af forfatteren selv samt en kriminovelle af værtsparets datter – alt i alt en dejlig, men meget varm dag 🙂

(Hvis du vil se billederne i originalstørrelse, så klik på et billede).
(Du kan dernæst bruge piletasterne til at bladre imellem billederne).

 

Siden sidst

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.