Blåfugle

posted in: Nyheder | 0

Oven på gårdsdagens regnvejr var dagen i dag flot. Jeg kunne sidde på arbejde og se ud på det dejlige vejr, så da jeg fik fri, kørte jeg forbi Karlstrup Kalkgrav. Jeg håbede, at der var lidt gang i blåfuglene og det var der 🙂

Først så jeg et par almindelige blåfugle, men de havde utrolig travlt og jeg havde kun mit G10 kamera med. Pludselig fik jeg øje på nogle meget små blåfugle og undrede mig over, hvad det var for nogle. Jeg har aldrig set så små blåfugle. Jeg kan se i min sommerfuglebog, at det er dværgblåfugle, hvilket er et meget passende navn 🙂

Det var noget af en udfordring, at få dem til at blive siddende, når jeg stak kameraet helt op til dem (få cm fra dem), men et par der var optaget af at parre sig, fik jeg held med. Lyset drillede dog også noget. Da de satte sig under nogle blade fik jeg nogle nogenlunde skud.

En af de almindelige blåfugle endte også med at blive siddende, så jeg fik et par skud af den 🙂

(klik på billedet for at se det i den originale størrelse)

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.