Strandtur

posted in: Nyheder | 0

Fruen og den ældste datter var med på en dejlig tur til stranden ved Gjorslev Bøgeskov. Formålet var, ud over turen i sig selv med mad og drikke, at finde nogle sten på stranden. Jeg havde naturligvis kamera med og fik taget en del skud af både insekter, padder, blomster og fugle på vejen igennem skoven og ved stranden.

Et af højdepunkterne var sommerfuglene, selvom de mest flagrede frem og tilbage. Specielt var aurora hannerne aktive, men på tilbagevejen var der endelig en, som satte sig længe nok til, at jeg kunne få nogle skud.

En fugl kom flyvende ned på stien, kort før vi nåede tilbage til bilen. Vi havde fyldt en rygsæk med sten, som formodentlig vejede over 30 kilo. Jeg havde rygsækken på ryggen og min datter havde mit kamera og remmen om halsen. Hun rakte mig kameraet, men havde stadigvæk remmen om halsen og jeg skulle så lige holde balancen med vægten på ryggen, samtidig med at jeg tog billeder af fuglen. Først da vi kom hjem, så jeg at det var en vendehals – mit første billede af sådan en 🙂

På vejen hjem stoppede vi ved Magleby Kirke, som har et lidt specielt udseende. Desværre var der ret meget modlys, men man kan da se kirken.

(klik på billedet for at se det i den originale størrelse)