Regnvejrsdag

posted in: Nyheder | 0

Efter at have skudt nogle billeder af stillits, besluttede jeg at tage Nanna med på en køretur. Det har været hårdt for pigerne at være så meget sammen i de sidste 4 uger, så de kommer lidt for hurtigt op at toppes.

Vi kørte først til Rødvig og kiggede ud over vandet og kyststrækningen mod Stevns Klint. Jeg foreslog at tage til Møns Klint, men i første omgang valgte vi at køre til Vordingborg. Det var så alligevel lidt fristende at tage det sidste stykke vej, så vi endte med at køre til Geocenter Møns Klint. På vejen stoppede vi ved Dronning Alexandrines Bro, hvor jeg fik nogle skud af både rød glente og rørhøg. Billederne er croppet en del, så der er mere tale om dokumentationsskud.

Desværre begyndte det at regne kraftigt, da vi var færdige på Geocenteret, så vi kørte hjem igen.

Til gengæld havde vi besøg af en kratløber i indkørslen derhjemme, så lidt makro blev det også til 🙂

(klik på billedet for at se det i den originale størrelse)