Ved åen

posted in: Nyheder | 0

Spætmejserne er her stadig, så jeg har taget lidt flere billeder af dem. Det er nemt at se, hvorfor de hedder spætmejser, når de forsøger at åbne et solsikkefrø.

Pigerne og jeg var en tur i Gadstrup, for at købe fuglefoder. På vejen dertil smuttede vi lige ind forbi Fru Hansens Chokolade og fik forsynet os med påskeæg m.v. Ægget på billedet vejer 48 kg, men det var lidt mindre æg, vi havde med hjem 🙂

Senere på dagen tog jeg til Lellinge Skov, for at afprøve nogle forskellige teknikker. Ved åen tog jeg nogle serier af vandet, der hvor det var mest i bevægelse. P.g.a. lyset og manglende filtre, kunne jeg ikke bruge rigtig lange lukkertider. Derfor tog jeg serier og stakkede dem i PhotoShop, for at forsøge at skabe et lignende resultat.

En anden teknik jeg prøvede, var en større behandling af raw billederne, inden den endelige redigering i PhotoShop. Det inkluderede også behandling af hele serier af raw billeder samtidigt.

Jeg synes, at resultatet blev rimelig godt, men efterbehandlingen tog noget længere tid, end jeg normalt bruger. Læg til nogle af de sjove former som fx “The eagles nest” og “Hjertet”, selvom sidstnævnte er et almindeligt skud.

På vej hjem stod der et enkelt rådyr, som jeg stoppede og tog et par skud af. Det så ud til at være drægtigt. Jeg havde kun et kompaktkamera (G10) med, ud over et spejlrefleks med 24-105mm på, så billederne er croppet en del.

(klik på billedet for at se det i den originale størrelse)