Sommerferie

posted in: Nyheder | 0

Her er lidt billeder fra en dejlig uge i sommerhus og dagene efter. Billedet herunder er fra 3. juli.

(klik på billedet for at se det i den originale størrelse)

30. juni

1. dag i sommerhuset ved Bønnerup Strand på Djursland. Jeg havde inviteret min søster og svoger til at komme forbi og overnatte, da de alligevel var i området, så det blev rigtig hyggeligt. De var ankommet til sommerhuset, da vi kom og havde købt nye kartofler, jordbær og grøntsager med. Vi havde sørget for resten og efter aftensmaden, gik vi til stranden, hvor pigerne fik den første dukkert.

1. juli

En rigtig dase dag med strandture og hygge.

2. juli

Det blev til flere strandture. Bl.a. også en tur lidt længere østpå til Gjerrild Nordstrand. Det trak op til uvejr, men vi slap fri.

3. juli

Mens pigerne var ved stranden, tog jeg en tur lidt sydøst på. Nede ved Jernhatten – et fantastisk udsigtspunkt i Nationalparken Mols Bjerge. Jeg fik taget billeder af bl.a. pimpinelle/timian køllesværmer og storplettet perlesommerfugl.